• Business-overblik: Boligkøbere kræver rabat – og får den

    Source: BDK Finans / 27 Feb 2024 01:13:15   America/New_York

    Godmorgen og velkommen til tirsdag morgens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Værdier for over 60 millioner kroner forduftet i Nordic Wastes søsterselskab Danske topchefer skruer op for investeringer i 2024 Armin Kavousi var centrum i en stor skandale. Nu gør han comeback med nyt selskab: »Vi skal tjene en hulens masse penge« Undersøgelse af Boeings sikkerhed bekymrer Men vi begynder med senest nyt fra ejendomsmarkedet. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Boligkøbere kræver rabat – og får den Boligkøberne vil have en klækkelig rabat for at afslutte handelen, og det får de. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at hvor købere af parcel- og rækkehuse i januar 2022 fik en procent i rabat, var den i januar i år på 17 procent, skriver Finans. På ejerlejligheder er rabatten bokset fra fem procent til 11 procent, mens den på sommerhuse er stget fra syv til 19 procent. I januar 2024 lå udbudspriserne på villaer og rækkehuse gennemsnitligt på 19.573 kroner pr. kvadratmeter, men de blev i gennemsnit solgt for 16.735 kroner, altså med næsten 3.000 kroners rabat. Det skriver andre medier om 1. Værdier for over 60 millioner kroner forduftet i Nordic Wastes søsterselskab Søsterselskabet til det skandaleramte Nordic Waste, DSH Recycling, havde for under et år siden en egenkapital på 30 millioner kroner. Nu er værdier for langt over 60 millioner kroner et år senere forsvundet, fremgår det af dokumenter fra et skifteretsmøde, skriver Finans. DSH Recycling forsøger at indgå aftale med kreditorerne for at undgå en konkurs. Kuratellet i Nordic Waste er ved at undersøge, om andre i og omkring selskabet kan stilles økonomisk til ansvar for oprydningen efter jordskreddet i Ølst. 2. Danske topchefer skruer op for investeringer i 2024 Trods et stadig usikkert 2024 skruer danske topchefer op for investeringerne i 2024. Mærsk, Carlsberg, Coloplast, Demant, NKT, Novo Nordisk, Pandora, Rockwool, Vestas og Ørsted har alle i regnskaberne tilkendegivet, at de vil investere mere i forhold til 2023, skriver Børsen. NKT bygger for eksempel en ny kæmpefabrik for milliarder, mens Pandora går efter nye butikker. Peder Bach, chef for Nordeas afdeling med de 350 største erhvervskunder i Danmark, konstaterer at »virksomhederne har det rigtigt godt. De er stærke, når vi kigger på gearingsniveauer og kapitalstruktur,« siger han til avisen. 3. Undersøgelse af Boeings sikkerhed bekymrer En ny undersøgelse, som de amerikanske myndigheder har foretaget af flyfabrikanten Boeing, rejser alvorlige bekymringer om Boeings sikkerhedsstyring. Rapporten har fundet "manglende forbindelse" mellem ledelsen og medarbejderne, således at nye sikkerhedsbestemmelser ikke er blevet indført, skriver BBC. Blandt andet har Boeing ikke haft et klart system, hvor man indrapporterer fundne fejl og sporer, hvordan de bliver løst. Undersøgelsen blev sat i gang efter to alvorlige ulykker med Boeing-fly i 2018 og 2019 men lander efter den en ny ulykke i januar i år, hvor et dørpanel faldt af et fly i 4,9 kilometers højde. Her lykkedes det piloterne at nødlande flyet. Det skriver vi om 1. Armin Kavousi var centrum i en stor skandale. Nu gør han comeback med nyt selskab: »Vi skal tjene en hulens masse penge« En lang række løgne fra direktør Armin Kavousi sendte sidste år selskabet MeeW i konkurs lige før en planlagt børsnotering. Nu er han tilbage med et nyt selskab, og han har fået to nye ejere med ombord. Læs historien her. 2. Mercedes udskyder grønne mål – aktien brager i vejret Mercedes-Benz-aktien stryger i vejret efter udskydelsen af grønne mål. Aktionærernes belønning »giver god mening«, fastslår ekspert. Læs historien her. Det bør du også læse En af landets største influencere sagde sine kollegaer imod. Så begyndte salen på Christiansborg at klappe og pifte Der er rigtig mange penge at tjene, når influencere bruger børn til markedsføring og reklame. Men det er ikke uden etiske dilemmaer. Mandag røg diskussionen op på politisk niveau. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser mandag: Dow Jones: -0,16 procent S&P 500: -0,38 procent Nasdaq: -0,13 procent Asien – indeks tirsdag kl. 7.00: Japan Nikkei: -0,06 procent Hongkong Hang Seng: -0,38 procent Kina CSI Shanghai: +0,40 procent Tak, fordi du læste med! Med venlig hilsen Thomas Breinstrup, Business-journalist https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-boligkoebere-kraever-rabat-og-faar-den
Share on,